Jeg stiftede Pure Delight i februar 2014 efter en mangeårig drøm om at springe ud som selvstændig. Det kan man godt, selvom man er 45 år og har mand og 3 børn.

Jeg har rejst i Tyrkiet i mere en 20 år og elsker landet. Jeg elsker befolkningen, – især én helt specielt dejlig mand, som jeg nu har været gift med i 20 år – klimaet, maden og ikke mindst deres roser. Så det har været én lang kærlighedsaffære. Og når man brænder for noget, ønsker man også, at andre skal drage fordel af det.

Det var på én af mine mange rejser til Istanbul, at jeg kom i kontakt med Rosense cremerne. Min svigermor, som er over 70 år, har ikke en rynke i ansigtet og hendes hud er så smuk. Hun spiser super sundt og vegetarisk, og dyrker ikke solen, så der er noget af hemmeligheden selvfølgelig.

Men ud over det plejer hun sin hud med roser. Det gjorde mig nysgerrig, og så fik jeg hele historien om tyrkiske roser, deres egenskaber m.m. Det er snart 5 år siden, og jeg har brugt cremerne lige siden, og deraf kom mit ønske om at få serien til Danmark.

Roser har ellers altid mindet mig om min mormor. Jeg kan huske, at hun altid havde en flaske med rosenvand og glycerin stående ved køkkenvasken, som hun brugte på sine hænder, når hun havde vasket op. Den duft glemmer jeg aldrig. Den er for mig er ren nostalgi og kærlighed. Og så virker den beroligende.

Produkterne dufter ikke kraftigt af roser, da de indeholder mange andre planteolier og ekstrakter, men bodylotion og håndcremerne har udpræget rosenduft.

Som mor til 3 børn, har jeg ikke alverdens tid foran spejlet hverken morgen eller aften. Så jeg tyr til det, der er nemt, og som virker for mig. Mine rense- og plejerutiner morgen og aften kan nås på under 10 minutter sammenlagt.
Produkterne er effektive. De renser og plejer min hud. De er lækre at påføre, de dufter fantastisk, og jeg bliver glad hver gang, jeg bruger dem. Jeg kan se, at min hud har taget super godt imod cremerne, og de har gjort en forskel i mit liv.

Mit ønske for alle kvinder er, at de skaber daglig forkælelse og velvære for dem selv. Uanset hvad velvære er for den enkelte. Det være sig skønhedsprodukter, sund kost, kosttilskud, tid eller andet.

Er cremer det du bruger til selvforkælelse, så kunne disse produkter måske være noget for dig?

Jeg kommer til at udvide siden webshoppen hen ad vejen med bl. a. de dejligste Pashmintørklæder, som jeg også køber hjem fra Tyrkiet. Jeg har dem selv i alle farver og bruger dem dagligt. De er blevet en uundværlig del af min garderobe.

Der kommer også til at være lidt kosttilskud. Jeg har arbejdet i helsebranchen i mere en 10 år hos Natur Energi, som har agenturet for Solarys produkter i Danmark. Jeg har besøgt firmaet og fabrikken i Utah USA – Nutraceutical Corporation – og ved hvor stort og omfattende deres kvalitets apparat er. Solarays regnbue er kendt for renhed og kvalitet. Alle produkterne er uden gluten, sukker og laktose, og der er selvfølgelig heller ikke kunstige farve- eller tilsætningsstoffer.

Jeg håber, at du vil surfe lidt rundt på siderne og læse nærmere om produkterne. Har du nogen spørgsmål, så giv mig endelig et ring eller send mig en mail.

De bedste hilsener
Marlene

lille